Må viljen være flid, for kunstinstitutionen er i nød
Med akademia og videnskab klodset tungt i sit skød
Peges kunstskabelsesprocessens diversitet, mod sin død
Mit hjerte og min skjorte er gjort af farven som en rød jurt
Visuelle referencer vil unægteligt blive efterlyst og efterspurgt
Få dage dyb i skabelsesprocessens spæde grønne yoghurt
Uanset om kunstværket kendes som fuldendt guld eller lort
Er det teoretisk opbakket har du ganske godt gjort
Mine forældres fugle er farvet som min sjæl heraf kendes; blå
I Videnskabens navn skal kunstfakultetets manifest sås
Sontag, Barthes & sidste århundredes populærteori må få stå
Stil, Fantasi & sidste dags anekdoter må få gå
Spilloppernes alvor viser sig i tifold
Gennem elevens åbenbaring af manglen på sprog & diskussion af fotografisk indhold
Når hjerneceller er spenderet på reference-sprogs snold
Når hjerneceller reserveres til intellektuel name-dropping og sån
Hellere at ekkoe i ekkokammeret med Kant & Nietsche & det gyldne teoretiker hof
Fremfor at basere på teorier og tanker gjort af sit eget stof
Man skulle jo nødigt gå hen og blive klandret for at være lidt af en lommefilosof
For tungere vejer ti timers fototeoretisk oplæsning
End hundrede timers fotopraksis opfindning
De ti giver de hundrede en meritværdig opbakning
De hundrede gør dig ej meritværdig til teoretisk pioneering
“Dit værk minder mig om dit og om dat”
Er plausibelt blandt tip top tre som den bedste kandidat
For ‘oftest brugt kommentar’ under kritikklas
Det er de rammer som for kunstens sprog bliver sat
Når de lærere som der skal tages ved lære af
Ej kan magte andet end akademia og videnskaben som sine kæreste fag
Når en kunstinstitution gennem majoriteten af sit undervisningsmateriale insisterer på at grunde det kunsteriske sprog og process i raffinerede teoretisk & akademisk & videnskabisk baserede skabelsesprocesser hvor det hele helst skal være effektivt & konstruktivt & gennemtænkt før aller første eksponering på rullen overhovedet bliver undfanget og gemt
Så er det vel klart & bestemt
At det allerede svære kritiklasse-sprog grundet i sårbarhed og reel nærvær, går glemt
Simply ‘cause & effect’
På kritiklassens velbefindende ligger et fællesansvar
Et rum som skabes af hvad den hver enkelte at sige har
At det at deltage kan være et svært virvar
Hvorfra man kan gå sjæleramt og følelseslam uden noget til sit forsvar
Et sted hvor partiskhed, konflikt, kritik, ideer og samtaler kan bane vej
For samtaler om hvordan kunsten påvirker og om den påvirker os eller ej
Et fællesskab som tillader at fra sine følelsers vold at kaste ordene fra sig
Gennem nærvær og gensidig sårbarhed at bestræbe sig
Fra hjerne & hjerte til hjerner og hjerter at kaste sin kunst for svaj
Gå direkte udenom projektbeskrivelsen og visuel-referencens hurlumhej og vade ind i den varme grøds komplekse dej
Hvorfra der kan tages alvorligt fat ved følingen & sansen & alt hvad det indebærer at kommunikere gennem kunstens leg
Det er et sprog som kan kræve træning så at kunstens læsning & vævning & holdning & honning & tydning & tænkning & grundsætning & guldfletning & undeholdning & undervisning ikke går tabt til misforståning
Hvor der er plads til alles forskelle
Så det at sin konstruktive kritik at anmelde
Ej er lig med det at korsfæste og udskælde
Deraf kunne man tænke sig at kunstinstitutionen selv kunne have indsat
En kritikklasseretorisk starter-pack med tips og tricks til at få et fællessprog rammesat
Kreeret og istandsat af personer som før har gjort sig i at få sproget talt og som er ansat til at viderformidle og værne om et sprog som også kan tage på sig en mere fænomenologisk hat
Som en vildkat der ved midnat samler flokken for at drøfte dét at være besat af den lysene månes optræden på en stjernepakket skyforladt forårsnat
Eller bare noget som gør at der i en kritikklasses debat kan være bosat andet end en klaphats uendelige snotklat: “Dit værk minder mig om dit og om dat”
Forstå mig ret, trods det som jeg har erklæret er ord med natur i uvejret
Er det ej min pointe at hænge ud de vejledere og lærere som vi er foræret
Jeg ved jo at de vil godt og i sine fag står solidt monteret med begæret
Men hvordan skal jeg reelt kunne ernæres og tage ved lære af min egen og mine klassekammeraters kunstform som ej har akademia og videnskab som fanebærer
Og gør mig klogere på kunstens diverse affærer uden om videnskabens atmosfære
Når de som vi skal tage ved lære af udelukkende opererer med det akademiske sprog som normen og kunstens eksklusive solskær
Hvis du heller ej er begejstret for endnu en kunstinstitution som vil placere teori, research & akademia i kunstskabelsesprocessens kerne
Gråsort er fremtiden for kunstinstitutionen & hjernen på min videnskabs-befængte ekskæreste nummer to, Sanne
Hvis dit hjerte heller ej brænder for at se videnskaben tage pladsen som kunstens nordstjerne
En lilje er hvid, en rose er rød
Må viljen være flid, for kunstinstitutionen er i nød
Med akademia og videnskab klodset tungt i sit skød
Peges kunstskabelsesprocessens diversitet, mod sin død
+
Rød, grøn, sort & hvid
Denne december faldt ingen sød blød sne fordi
At være af Palæstinensisk nationalitet
Stemples som ukvalificeret til GBG Universitets
ide om basale menneskerettigheder, sympati og solidaritet
Enten dét
Eller fordi det er tough stuff at skulle stoppe
GBG Universitet-israelsk videnskabeligt samarbejde fra kontinuerligt at poppe
Men det er ej heller noget nyt under den svenske solen
international fred og neutralitet er jo kammertonen
i mens Carl Gustaf 8.4 recoilless rifle kanonen sælges for omkring 50 milliarder årligt under stolen
VIVA PALESTINA FOR ALTID UNDER VORES SOLEN
VIVA PALESTINA BLEV DER SAGT FRA SKRIVEBORDSSTOLEN!
Fotos af Magnus Nygaard