



I teksten “Found and Lost: On Tacita Dean’s Floh” (2005) kommer kunsthistoriker Mark Godfrey ind på værdien af det tilfældige fund i mødet med bogen Floh (2001),¹ der udelukkende består af fotografier, som den visuelle kunstner Tacita Dean har fundet og købt på loppemarkeder. De har hver især vækket noget i hende, som har gjort at de nu bor hjemme hos hende. Godfrey beskriver det som en tiltrækningskraft, der kommer af mysteriet og uklarheden ved ikke helt at vide hvorfor de taler til noget inde i os.² Det får mig til at tænke på begrebet punctum som filosoffen Roland Barthes beskriver som dét punkt i billedet, der bryder med blikket, og får mig til at stoppe op, fordi det insisterende prikker til mig.³ I mødet opstår en uforklarlig forbindelse, hvor det fundne fotografi kan være med til at afsløre uventede og uerkendte ønsker eller frygt hos sin finder.⁴ På samme måde mærker jeg, at fotografiet med kyssemunden resonerer noget inde i mig, uden at jeg helt er klar over hvorfor. Men uklarheden får mig til at samle det op, bevæge mig hen til kassen og betale for det.
Et næsten overtroisk og magisk forhold til fotografiet, afholder os fra at smide dem ud, fordi vi er følelsesmæssigt knyttet til dem og det de portrætterer.⁵ På et tidspunkt florerer de rundt i blandt fremmed hænder. Og med lige dele ambivalens og fascination går jeg på opdagelse i fremmed menneskers liv, uden at de er klar over det, eller har givet tilladelse til det. Et personligt møde hvor min generte sjæl kan bevæge sig tæt på.
Selvom jeg ikke har nogen viden om, eller kendskab til det enkelte fotografi, begynder jeg at udfylde tomrummene og fantasere om det, som er hændt uden for rammen.⁶ Men det fundne fotografi rummer en iboende distance, som gør at jeg aldrig kan komme helt tæt på de mennesker, hvis fotografiske minder jeg kigger på og holder i mine hænder. De forældreløse billeder er med tiden blevet løsrevet fra deres kontekst og genkalder ikke længere de minder som oprindeligt var knyttet til dem, og forbandt dem til deres ejere. I stedet fremkalder de nu erindringer hos betragteren på uventede og uforudsigelige måder, som kan minde os om noget glemt eller ukendt.⁷ Historier vikles sammen, og de fremmede fotografier virker ikke så fremmede længere.
Jeg nærer en omsorg og ansvar for de glemte rester og de/det oversete. Fotografier som af den ene eller anden grund er blevet efterladt tilbage, og nu befinder sig langt væk hjemmefra. De mange bukkede hjørner og skrammer vidner om at fotografiet er et objekt, som rejser igennem tid og rum, og mærkes af deres historie og brug.⁸ Efter at have bladret igennem Floh et par gange får jeg øje på de mange spor billederne gemmer på; revner, folder, kuglepensmarkeringer og et fingeraftryk. Spor og personlige aftryk, der klæber til materialet, og som med tiden er blevet til en del af billederne. Sammen skaber de et lag af liv, der rækker udover fotografiet. De bryder med mit blik og min forventning. De tilføjer noget til motivets fortælling, som er svær at se bort fra, og efterlader mig med en prikkende fornemmelse. Langsomt gør de mig bevidste om fotografiets tidligere liv og en fjern, men også nær menneskelig tilstedeværelse, som får mig til at stoppe op i min endeløse søgen.
Det ukontrollerede og tilfældige fund, får en anden og mere kurateret form når jeg sætter mig bag skærmen, og klikker mig igennem utallige online salgsannoncer med fremmede menneskers billeder. Her handler det mindre om det taktile møde, som gør sig gældende, når jeg går på opdagelse i loppemarkedets afkroge. I stedet handler det om kategorisering og søgeordene som er udvalgt med omhu. Uforudsigeligheden bliver mindre, men uklarheden forbliver stadig åben og udefinerbar. Midt i min endeløse bladren kan jeg forsat blive overrasket og stoppe op, fordi noget fanger mit blik og trækker i mig: en omfavnelse mellem to anonyme rygvendte personer, som gemmer på, og udstråler en vis mystik.
Uanset om det uforklarlige prikkende punctum stammer fra dele af fotografiets motiv eller er tilført, og ligger som små menneskelige spor ovenpå fotografiet, så rækker de ud til mig, så jeg vikles ind i billederne og deres fortælling. For et øjeblik kan jeg mærke en samhørighed og genkende mig selv i de fotografiske rester, enten fordi de udtrykker en længsel eller afspejler en indre stemning, som jeg endnu ikke selv har nået at placere. Måske handler det om en eksistentiel søgen efter mening, om at føle sig set og forstået, uden at behøve at forklare sig. Her bliver slumpen og det tilfældige møde med det fundne fotografi vigtig, fordi det præsenterer mig for noget jeg ikke selv kunne have forudset eller skabt. De er med til at skubbe mig i en retning, hvor uklarheden ved ikke at vide hvorfor, får mig til at forsætte i min endeløse søgen efter et nærvær, i blandt de mange fremmede og efterladte fotografiske minder. Jeg samler dem op, ser på dem, vender og drejer dem, uden altid helt at vide hvorfor, men jeg gør det alligevel, fordi de pludselig betyder noget.
¹ Dean, Tacita: Floh (Steidl, 2002)
² Godfrey, Mark: Found and Lost: On Tacita Dean’s Floh. I October, vol. 114 (2005), s. 115.
³ Barthes, Roland: Det lysekammer – bemærkningerne om fotografiet (Forlaget Politisk Revy, 2018/1983), s. 38.
⁴ Godfrey, Mark: op. cit., s. 115.
⁵ Ibid., s. 111-112
⁶ Ibid., s. 107.
⁷ Ibid., s. 115.
⁸ Edwards, Elizabeth., Hart, Janice: Photographs, objects, histories – on the materiality of images (Routledge, 2004), s. 12.
Bibliografi:
Barthes, Roland: Det lysekammer – bemærkningerne om fotografiet (Forlaget Politisk Revy, 2018/1983).
Batchen, Geoffrey: Forget me not – photography and remembrance (Princeton Architectural Press, 2004).
Dean, Tacita: Floh (Steidl, 2002).
Edwards, Elizabeth, Hart, Janice: Photographs, objects, histories – on the materiality of images (Routledge, 2004).
Granefelt, Lena: Linnés herbarium – Växtarkens dolda historia (2025).
Godfrey, Mark: Found and Lost: On Tacita Dean’s Floh. I October, vol. 114 (2005).
Kessels, Erik: Shining in Absence – AMC2 issue 12 (Archive of Modern Conflict, 2015).
Puranen, Jorma: Shadows, reflections and all that sort of thing (2008).
Schmid, Joachim: Bilder von der Straße (1982–2012).