tre måder at se en stol på
hvad er en stol?
det er spørgsmål som konceptkunstneren joseph kosuth stiller
i sit værk one and three chairs
og det er spørgsmål som jeg vil stille her i teksten
og der kommer nok til at være flere spørgsmål end svar
billeder er med til at forme og dominere
vores opfattelse af verden
når man ser et fotografi er der en forventning om
at der er sket et møde
et møde mellem kameraet og den fysiske verden
en særskilt forventning til fotografiet
alt kan blive til et fotografi i mødet med et kamera
et billede fra den fysiske verden
eller et billede på den fysiske verden?
et billede som repræsentation
et billede på noget som placerer sig mellem det jeg ser
det jeg ved
og det jeg forestiller mig
så hvornår ser jeg virkeligheden
og hvornår ser jeg forestillingen om den?
hvornår er jeg i virkeligheden
og hvornår er jeg i repræsentationen af den?
og måske vigtigst
hvor opstår meningen egentlig;
i det fysiske objekt, i billedet,
eller i mig som forsøger at forstå det?
det er spørgsmål som jeg oplever i værket philosophical chair
et fotografi af fotografen annika von hausswolff
et fotografi af en stol som svæver
en svævende stol uden et sæde
og hvad jeg kan se, er den placeret i et tomt rum
et rum med en skarp belysning
som gør at stolen kaster skygger fra sig ned på gulvet
det giver mig en følelse af spænding og mystik;
hvorfor svæver stolen?
hvad filosoferer den over?
og kan den overhovedet det?
jeg svæver væk i mine tanker og ind i fotografiet
og pludselig opdager jeg den lille fiskeline
som også er i billedet
fiskelinen er forbundet til stolen og går ud af billedet
det er næsten lidt rart
for det gør mig bevidst
det gør mig bevidst om noget menneskeligt
at nogen har haft brug for hjælp
at nogen har haft brug for hjælp til at få stolen til at svæve
og denne funktion har fiskelinen kunne hjælpe med
det får mig tilbage igen
tilbage til virkeligheden
til virkeligheden hvor stole ikke kan svæve
til virkeligheden hvor stole ikke filosoffer
men det var rart at mærke
at jeg svævede væk for en stund
og er det mon i virkeligheden dét fotografiet kan?
at give mig muligheden for at svæve væk
at give mig muligheden for at filosofere
at give et forslag på hvad en stol er og ikke er
at spørger;
er en stol en stol når den svæver?
er en stol en stol når man ikke kan sidde på den?
er en stol en stol når den har en anden funktion, end den jeg kender fra den fysiske verden?
at vi kender verden
hvis vi accepterer hvordan kameraet gengiver den
og at dette er det modsatte af forståelse
som kræver at vi ikke accepterer verden som den tager sig ud
sontag mener at kameraet gør virkeligheden uigennemsigtig, manipulérbar og atomistisk*
men at dette gør, at ethvert øjeblik forledes med et skær af mystik
som tilføjer en lang række betydninger til fotografiet
kameraet har fanget et øjeblik som nu er blevet til et billede
et øjeblik af tid
et øjeblik hvor stolen kan svæve
som et forslag på hvad stole også kan?
et forslag til en anden verden
en bevægelse mellem virkeligheden og en konstruktion
en illusion
og det er fotografiet som gør mig bevidst om dette
bevidst om forskellene
forskellen mellem stolen som et fysisk objekt
og repræsentationen af den
med et skær af mystik og nye betydninger
som kommer til syne i philosophical chair
i artikeln “tid er et ställe – verk ur moderna museets samling”
beskriver von hauswolff
hvordan fotografiet kan bruges som et værktøjet;
(..) en overflade til projektion, et praktisk værktøj til vores fantasi
og fra en overflade til en anden,
vil jeg nu gå videre til den næste stol;
anders widoffs værk abstrakt (nr. 4)
et værk som består af en fysisk stol
en stol med et sæde, en stofhynde og et plexiglas
stofhynden ligger på sædet
stolen står på gulvet
og fordi at stolen står på gulvet
i stedet for at hænge på væggen (eller svæve i en fiskeline)
beholder stolen noget af sin funktion
det er en stol
en fysisk stol
men plexiglasset er monteret sådan, at man ikke kan sidde på den
og i stedet må blive stående
og se på stolen gennem denne gennemsigtige overflade
ved hjælp af denne overflade
bliver stolen nu ifølge von hausswolff til et billede
fra stol til billede
plexiglasset bliver en form for ramme
et billede
et billede der adskiller mig fra stolen
og tvinger mig til at opfatte den som noget andet
noget andet end et funktionelt objekt
her opstår forskellen mellem den stol jeg kender fra virkeligheden
til den stol jeg nu kun kan erfare som noget andet
en repræsentation
men dens overflade
altså plexiglasset
transformere kun stolen til en flad genstand fra den ene side
for lige så snart at jeg bevæger mig rundt om den
kommer jeg ind i billedet
ind til den fysiske stol
som gør at den bliver tredimensionel igen
og dermed virkelig?
i mødet med stolen bevæger jeg mig
mellem objektet, billedet og min egen forståelse af den
plexiglasset på stolen fungerer som en grænse
men også som et mellemrum
en passage
en passage mellem det fysiske og repræsentationen
jeg ser stolen
men jeg ser også en ny måde at se den på
og måske er det dér at betydningen opstår;
ikke i selve stolen
men i bevægelsen mellem den som et fysisk objekt, billede, sansning og tanke
ligesom plexiglasset
gør konteksten også at dette møbel bliver til noget andet
konteksten og rummet tager hverdagsfunktion ud af stolen
og gør den i stedet til kunst
i teksten “i den hvide kube, noter om gallerirummet”
beskriver kunstkritiker og billedkunstner brian o’doherty
at fotografiets fremmeste formål er
at fjerne et emne fra dets kontekst
som værket philosophical chair er et meget godt billede på
men som jeg også oplever her i abstrakt (nr. 4)
også selvom at jeg ikke læser sidstnævnte værk som et fotografi
men dette emne
denne stol er også taget ud af sin kontekst
og sat ind i en ny
i fotografiet vil det altid være uundgåeligt
ikke at fjerne objektet fra konteksten
fra noget fysiske ude i den virkelig verden
til et billede med en flad overflade
som måske er blevet forstørret
måske er blevet beskåret
fotografiet vil altid have transformeret objektet
dens materiale
dens form
dens skala
og dermed også dens funktion
hvorimod det fysiske objekt stadig beholder sin materialitet
sin form
sin skala
men fordi at konteksten er ændret
vil den stadig foreslå en ny oplevelse
og dermed blive et billede på noget andet
som titlen også peger på;
abstrakt (nr. 4)
jeg oplever at widoff opfordre mig til at se på stolen som noget andet
noget abstrakt
et forslag med en ny betydning
hverdagsobjekter er genkendelige
det er genstande med en funktion,
så hvorfor skal de ind i kunsten?
selv anvender jeg mig af objekter fra min hverdag
som en måde at skabe forbindelse
en forbindelse til de ting jeg omgiver mig med
men også en forbindelse mellem kunst og livet
forbindelse mellem udstillingsrummet og hverdagsrummet
som et forsøg på at nedbryde afstande;
et forsøg på at skabe en forbindelse
uanset baggrund, klasse, viden, sprog og kundskaber
som jeg startede med at nævne i min tekst
tydeliggør værket one and three chairs
en undersøgelse af forholdet mellem virkeligheden, repræsentationen og sproget
da værket består af;
en fysisk stol
et fotografi af en stol
og en ordforklaring på hvad en stol er
tre ting som stilles side om side
ingen af dem er mere virkelig end de andre
de peger blot på at forståelse altid opstår i os
i blikket, i tanken, i sproget
på samme måde oplever jeg
at stolen hos von hausswolff og widoff åbner rum
rum for perception
mellemrum
de bliver billeder på måder at sanse på
erfare på
de minder mig om
at enhver repræsentation også er en forhandling af virkelighed
det handler derfor ikke om hvad kunst er
men i stedet, hvad kunst gør
hvordan den skaber forbindelser mellem det synlige,
det tænkte, det sanselige
mellem verden og vores forestilling om den
at skabe et møde der kan spørger;
hvad sker der hvis vi gør sådan her?
hvad sker der hvis vi ændrer funktionen?
hvad sker der hvis vi kalder stolen for kunst
bliver du udfordret eller påvirket?
ser du noget nyt
sker der noget nyt
får du adgang til din fantasi?
__________________________________________________
ordforklaring
*atomistisk – at lægge vægt på detaljen på bekostning af helheden
*perception – at erkende verden gennem sanseindtryk
en proces, hvor hjernen organiserer, identificerer og fortolker sanseinformation for at give mening til omgivelserne; at se, høre, føle, smage og lugte, som dermed resultater i en bevidst oplevelse, der er påvirket af vores baggrund, erfaringer, forventninger og hukommelse
*pluralitet – mangfoldighed af synspunkter, holdninger og værdier
bibliografi
Edith, Astrid. Sleeping Viewer. København: Kunsthal Charlottenborg, 2025.
Hausswolff, Annika von. Philosophical Chair. København: Statens Museum for Kunst, 2003.
Hausswolff, Annika von: Tid är ett ställe – Verk ur moderna museets samlingar, 2021.
Hustvedt, Siri: At leve, at tænke, at se – Essays, Per Kofod, 2012.
Kosuth, Joseph. One and Three Chairs. New York: Museum of Modern Art, 1965.
O’Doherty, Brian: I den hvide kube – Noter om Gallerirummet, Politisk Revy 2002.
Sontag, Susan: Fotografi – Essays om billede og virkelighed, Fremad, 1985.
Soutter, Lucy: Why art photography? Routledge, 2018.